Ny hjemmeside Veterantraktorforum.net
Grundet Jens Kromans ønske om at trække sig tilbage efter mange års slidsomt arbejde med at holde vores fælles forum i god stand, er
tiden nu kommet til at flytte siderne til et forhåbentligt blivende sted under et nyt navn. Årsagen til at det sker nu, skyldes at domainet jenskroman ikke fornys og uden vi gjorde noget ville alle indlæg, billeder og lærdom gå tabt.
Det måtte ikke ske.
Domainet kunne have heddet meget andet og givet også et bedre navn, men nu var Veterantraktorforum.net ledigt til en billig penge og så blev det sådan.
Jo længere et navn er jo billigere er det og da der også skal betales et månedligt beløb for hosting af domainet og siderne hos Simply.com, så var det om at holde igen med udgifterne.
Nye opgaver
Selvom domainet nu er flyttet, ligger der mindst 2 store opgaver foran os.
1. Vi skal have mere liv på siden, hvorfor vi først kontakter dem som nu har et forkert link hertil og derefter kontakter vi alle andre hjemmesider som dyrker samme emner som os, for at få dem til også at opsætte en henvisning / link hertil. Inden da kommer der en ny WEB forside.
------OBS! Gæster kan ikke søge eller downloade. Login eller tilmeld dig, så er alt åbent.-------
2. PHPBB systemet som denne site bygger på, er versionsmæssigt meget gammel og ikke opdateret i mange år. Den nuværende version er 3.0.11 fra 2008 mens den seneste 2021 version er 3.3.4. Derfor vil jeg løfte hele systemet den kommende tid, forhåbentligt uden det giver problemer. Det er en ret stor opgave, mens krydser fingre for det lykkes.
Det koster, men ikke meget
Som Kenneth har skrevet andet steds, vil vi senere indarbejde en frivillig donor ordning, hvor indbetalingerne tælles op hvis nogen indbetaler et frivilligt bidrag til vores fælles hjemmesides vedligeholdelse. Alt arbejde med programmering og vedligeholdelse af domain siderne er frivilligt arbejde.
Det er KUN de "hårde" udgifter til Simply.com og domainet som doner bidragene går til. Det forventes kun at være i omegnen af 400kr. Jeg betaler indtil der kommer donationer ind, men herom senere (indbetalings måde: Det skal være nemt!).
Et stort tak til Jens Kroman
Der skal lyde et stort tak til Jens for hans administration, indlæg, deling af viden, vedligeholdelse af siderne samt driften.
Uden denne ildhu og omtanke for vidensdeling, ville vi alle skulle opfinde den "dybe tallerken" - puha.
PS! Intet arbejde uden fejl

Finder du en fejl på hjemmesiden må du meget gerne rapportere det til mig eller en anden administrator, så vi kan få rettet fejlen.
De bedste hilsner
Jan Brinkmann Andersen
WEB ansvarlig